Søren Hyldgaard (6. august 1962 - 7. maj 2018) var en dansk filmkomponist, der også er kendt fra adskillige New Age-albums og sine koncerter.
Hyldgaard var en autodidakt musiker. Han producerede meditation new age strenemusik med det skandinaviske pladeselskab Fønix Musik. Han solgte mere end 125.000 eksemplarer og fik både sølv og platinplader for sit album Flying Dreams (1988).
Hyldgaard modtog en pris fra San Diego Film Commission in Southern California for sit lange arbejde med filmmusik. Han modtog også flere europæisk filmpris-nomineringer, inklusive Jussi Awards og Robertprisen for musikken til Den eneste ene (1999).
Hans film inkluderer den Oscarnominerede kortfilm Når livet går sin vej. Han fik sin Hollywooddebut med thrilleren Red fra 2008, med Brian Cox.
Søren Hyldgaard, (oprindelig Søren Kenneth Larsen), komponist, der var søn af restauratør Leif Hyldgaard Larsen (død 1988) og hustru restauratør Lise Frandsen, voksede op i Køge med en lige delt besættelse af film og musik og valgte i første omgang film- og mediestudiet på Københavns Universitet. Men musikken pressede sig på og Søren Hyldgaard begyndte at sætte musik til egne og andres filmkreationer. Med start i teater- og revymusikken ca. 1984 kom gennembruddet med Newage/World-musikken og det dobbeltplatin-sælgende album "Flying Dreams". Sideløbende med flere års arbejde på DR P3 skrev Søren Hyldgaard musik og arrangementer til RadioUnderholdningsOrkestret. I 1997 slog han for alvor igennem med musik til den historiske eventyrfilm "Ørnens øje". Siden har han skrevet bemærkelsesværdig musik til film som "Hjælp, jeg er en fisk" og tv-serien "Edderkoppen". Desuden har han bl.a. leveret filmmusik til "Fakiren fra Bilbao", "Midsommer" og "Nynne". Søren Hyldgaard fik en Robert i foråret 2000 for sin musik til "Den Eneste Ene". I det store udland var der"imidlertid også rift om Søren Hyldgaard, som i 1997 var med på holdet bag den Oscar-nominerede kortfilm “Når Livet Går Sin Vej". Han blev den 23. oktober 2004 gift med den amerikanske statsaut. translatør og tolk Michelle Hale