Johnny lever og ånder for en ting - pool. Hans manager og træner Joe vil ikke lade ham spille i mod de bedste, og derfor bryder Johnny med Joe. Samtidig presser Johnnys kæreste Tara ham til at droppe drømmen om en karriere ved det grønne filtbord, og i stedet tage et ganske almindeligt arbejde. Joe bryder sig ikke om at miste sin bedste spiller, og han dukker derfor op og smadrer Johnnys venstrehånd. Da Johnnys lillebror kommer til at skylde Joe penge, må Johnny - med hjælp fra Taras onkel Mike - gribe køen igen. Nu skal han spille imod Joes nye fund Brad, der er nummer 13 på ranglisten i USA.